TV: Mand dræbt af tog ved Slagelse: Togene kører igen

Slagelse: Togtrafikken måtte mandag formiddag indstilles mellem Slagelse og Sorø, da en mand ved 8.30 tiden blev ramt af et tog omkring Skovsø i Slagelse.




Politiet har en formodning om, at manden selv har valgt at stille sig ud på skinnerne, hvor han altså blev ramt af toget og dræbt på stedet.

Det er endnu ikke lykkedes politiet at identificere manden, og de pårørende er derfor endnu ikke underrettet, det oplyser vagtchefen ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi til 112news.dk




Det var nødvendigt at indstille alt togtrafik på strækningen mens redningsmandskabet arbejdede på stedet, men omkring klokken 11 blev det oplyst at togene skulle køre igen på strækningen, hvor der ellers var blevet indsat togbusser.

Der må dog de næste timer forventes spredte forsinkelser på strækningen, og derved længere rejsetider end normalt, det oplyser DSB´s presseansvarlig overfor TV-Øst.

/112news/




Se alle billeder i galleriet her under. Fotograf. Nicolaj Svensson – 112news.dk

« af 9 »




Denne artikel er set14567gange.