Forholdsvist roligt nytår uden alvorlige brande og skader i Korsør
Forholdsvist roligt nytår uden alvorlige brande og skader i Korsør
Korsør: Det blev et forholdsvist roligt nytår i Korsør som bød på en del ture for brandvæsnet, men dog har der ikke været tale om nogle alvorlige brande eller skader, ligesom der på Motalavej meldes om et yders fredeligt nytår, som nu er tredje år i træk uden ballade nytårsaften i området.
Brandvæsnet fik deres første tur allerede om eftermiddagen klokken 16.23 hvor der var gået en automatisk brandalarm igang på Hotel Jens Baggesen på Batterivej, men der var dog ingen brand og brandvæsnet forlod hurtigt stedet igen.
Efter turen på Batterivej var der stille i byen helt frem til klokken 23.21 hvor brandvæsnet fik en meldingen om røg i en opgang på Linde Alle, men her var der formentlig kun tale om røgen fra noget fyrværkeri.
Brandvæsnet kunne derfor godt 10 minutter senere klokken 23.33 rykke videre til den næste meldingen om brand, som denne gang lød på brand i en villa på Dyrhaugesvej, men her var der dog heller ingen brand, da beboerne på adressen selv havde fået situationen under kontrol ved brandvæsnets ankomst.
Klokken 23.54 var den dog gal igen, da politiet havde fået flere meldinger om raketter over byen som lignede nødblus, og her var en af dem på vej ind ad et køkken vindue på en ejendom på Halsskovvej, hvorefter den landede i tagrenden på bygningen hvor den lå og ulmede, så brandvænset lagde derfor vejen forbi, for at kontrollere om der var fare for antændelse af taget på bygningen, men en gæst på stedet havde allerede heldt vand på den ulmende raket og der var derfor ingen fare for antændelse.
Artiklen fortsætter efter billedet…
De røde nødblus lignende raketter kom der dog flere af drivende over Halsskov bydelen, hvor flere af dem var tæt på at lande på de høje bygninger, og en enkelt drev dog også over på en anden bygning, men her landede den dog på skorstenen og gik ud af sig selv, så der her ikke var behov for brandvæsnet, men politiet var dog opmærksomme på problemet, da de havde modtaget flere meldinger fra borgere som havde set flere af dem komme drivende ind over husene i området.
Dette nytårs sidste tur for brandvæsnet, blev til brand i et raketbatteri ved Grevenstræer som var brudt i brand, og beredskaberne melder om flere af disse brande hen over nytåret, hvor raketbatterier er brudt i brand efter at være blevet skudt af, hvilke man mener er et problem, da det ikke er meningen der skal gå ild i pappet efter affyring, da dette kan udgøre en reel risiko for antændelse af andre ting eller bygninger.
– Vi har kørt en del ture til batterier med ild i. Det plejer vi ikke at se, fortæller Lasse Hansen, som er beredskabschef i Vestsjællands Brandvæsen, der dækker Sorø, Kalundborg, Holbæk, Odsherred og Lejre Kommuner, til TV-Øst.
Lasse Hansen mener der må være en fejl ved batterierne som gør de bryder i brand, og problemet vil nu formentlig blive vendt med Sikkerhedsstyrelsen, oplyser han til TV-Øst.
På Motalavej har der dette nytår endnu engang været yderst fredeligt, hvor gadeplansmedarbejderne fra Basen havde indbudt børnene og de voksne til en ordentlig nytårsfest i Kvarterhuset, hvor rigtig mange valgte at dukke op, og med festen blev det endnu et nytår, hvor der ikke har været nogle brande i området, ligesom politiet ikke melder om nogen sager som følge af nytåret.
Basen på Motalavej er en del af det kommunale projekt Motalavej og Ringparken, og de arrangere året igennem forskellige aktiviteter for de unge i området, som skal få de unge til at holde sig fra balladen og i stedet komme i arbejde og uddannelse, og nytårsfesten er blandt de aktiviteter som Basen står for.
– Nytårsfesten er en kæmpe succes, og vi kan mærke, at pladsen begynder at blive en udfordring. Men vi vælger dog at se positivt på det og der er jo ingen tvivl om, at folk virkelig gerne vil det, hvilket vi er meget glade for, siger Khalil Hussein til avisen Sjællandske.
Artiklen fortsætter efter billedet…
Også i dag var Basen på gaden, hvor de ligesom sidste år, sørgede for sammen med de unge, at få ryddet op efter nytåret, så der atter er pænt at færdes i området, og dette er ifølge Khalil Hussein en del af det, at de unge skal lære at tage ejerskab for det kvarter de bor i, og på den måde behandle området som de gør med deres egne ting, og derved ikke øge hærværk og lignende, udtalte stolt Khalil Hussein overfor 112news.dk, da de også sidste år var på gaden for at rydde op efter nytåret.
/112news/
Se alle billederne af det flotte fyrværkeri over Korsør i galleriet herunder. Fotograf. Lasse Antonsen – Fix it media – 112news.dk
Denne artikel er set9648gange.