TV: Eftersøgning – 17-årige Emilie fra Korsør endnu ikke fundet

Korsør: Den 17-årige Emilie fra Korsør som forsvandt ved 4 tiden natten til søndag, efter hun var ankommet med toget fra Slagelse sammen med to veninder, er trods en større eftersøgning endnu ikke fundet.

Mange civile, samt politi og helikopter søgtes ellers grundigt natten igennem området hvor hun forsvandt, men dog uden held, og det blev derfor besluttet at genoptage eftersøgningen hen ad morgenen.




Mandag morgen ved 9 tiden var der så samling på Grand Park i Korsør, hvor knap 100 frivillige var mødt op for at deltage i eftersøgningen af pigen, som med hjælp af en kontaktperson blev kordineret med politiet, som samtidig havde flere helikoptere i luften, samt dykkere til at undersøge havn og søer i området.

Trods den store eftersøgning dagen igennem, måtte det hele altså indstilles mandag aften, da der stadig ikke var dukket nye spor op i sagen, ligesom pigen stadig ikke var fundet, og de sidste frivillige har derfor sent mandag aften lukket ned og forladt hotellet Grand Park, som havde stillet lokaler, kaffe og forplejning til rådighed, for de mange mennesker som var mødt op for at vise deres støtte.




Ifølge BT, skulle pigen angiveligt tidligere være stukket af til København på grund af kæreste sorger, men det afviser familien dog blankt her til aften.

Hej alle.

For lige at få afklaret et par ting. Medierne fortæller nu at Emilie tidligere har været taget til København i samme stil som nu. Sandheden er at Emilie var taget derind sidste år med nogle veninder for at shoppe, uden at få lov, og kom hjem igen samme aften. Lad vær med at tro på at hvad i hører, det skriver familien til pigen i et Facebook opslag.




Politiet mangler dog fortsat videoovervågningen fra Korsør Station, som vil kunne afklare om pigen skulle være taget med et tog videre, men dette har indtil nu ikke været muligt, da der har været en fejl på systemet hos DSB, men dette vil blive løst og afklaret snarest.

Hun beskrives som:

Pige, 17 år.

168 cm høj.

Almindelig af bygning.

Langt brunt hår.

Da hun forsvandt var hun iført en sort langærmet cardigan og med en sort blondebluse under, samt blå jeans og blå Adidas sko.

Skulle du have set pigen, eller har du oplysninger i sagen som kunne være interessant for efterforskningen, så kontakt nærmeste politi på tlf. 114.

/112news/




Se alle billederne fra eftersøgningen i galleriet herunder. Foto. Lasse Antonsen.

« af 11 »




Denne artikel er set17797gange.