TV: 47-årig Fritidsdykker erklæret død efter ulykke i Halsskov Havn i Korsør
Sådan så der ud, da brandvæsnet og redningsdykkere søgte efter den 47-årige i Halsskov Havn i Korsør mandag ved middagstid. Fotograf. Nicolaj Svensson – 112news.dk
Korsør: En 47-årig fritidsdykker er her til eftermiddag blevet erklæret død, efter han tidligere på eftermiddagen, blev fundet livløs på bunden af Halsskov Havn i Korsør.
Manden var tidligere på formiddagen taget ud for at dykke sammen med en makker i havnen, men under nogle øvelser på bunden, gik noget altså galt og kun den ene kom op igen.
Der blev herefter straks alarmeret beredskabet, som satte en båd i vandet, ligesom redningsdykkere fra Odense blev tilkaldt, for at assistere med eftersøgningen af den forsvundne.
Efter godt en times søgen i havnen, fandt redningsdykkerne manden på bunden af havne bassinet, som i livløs tilstand blev bragt i land, hvor han i hast blev bragt til Odense Universitets Hospital, men mandens liv stod ikke til og redde, og han blev derfor erklæret død klokken 14.15, det skriver TV-Øst.
Det er endnu for tidligt at sige noget om hvad de lavede på bunden af havnen, men intet tyder dog på at ulykken skyldes fejl ved mandens udstyr.
– Vi har kun ganske kort afhørt den anden dykker, men umiddelbart tyder det ikke på, at der var noget galt med udstyret, men det skal nu undersøges nærmere, så det er alt for tidligt at udtale sig sikkert om på nuværende tidspunkt, siger vagtchef Jens Frederiksen til Ritzau.
/112news/
Denne artikel er set10805gange.
Pingback: Fritidsdykker død efter ulykke – Netavisen Sjælland