Stormen Gorm: Kun få skader på Vestsjælland

« af 12 »

Søndag aften gik stormen “Gorm” i land ved den Vestjyske kyst, hvorefter den hurtigt bevægede sig hen over landet, i løbet af knap 4 timer, hvorefter den forlod os igen.

På sin vej skabte stormen en del problemer landet over, men meldingerne er dog de fleste steder, at stormen kun har anrettet mindre skader, og ingen personer skulle være kommet noget til.

Meldingen fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi var, at det virkede som om, at befolkningen havde taget advarslerne til sig, og der derfor ikke er sket nogen uheld med relation til stormen, andet end væltede træer mm, som flere steder lå over vejene.

Tweet-status-paa-stormen-gorm

Værst gik det ud over Odsherred, hvor der er meldinger om del væltede træer, der var væltet som domino brikker i stormen, og som har skabt en del problemer på vejene helt op af formiddagen, inden de sidste var blevet fjernet.

I Næstved var der fare for en gavl ville styrte sammen på en bygning, da denne havde givet efter i den kraftige vind.

Tweet-gavl-nedstyrtningsfare-naestved

København var ramt af en del stilladser, som havde revet sig løs i vinden, så der var fare for de ville styrte sammen. Flere steder var det el-ledninger og gadebelysning, som var røget ned på vejen, mens el-ledninger hang og gnistrede i nogle træer.

Vi var ude også ude med kameraet under stormen og samlet det i et klip som du kan se nedenfor.

I Korsør stod bølgerne højt i havnebassinet og slyngede vand op over kanten.

Juletræet på Halsskov Torv  i Korsør gyngede godt i vinden.

I Slagelse gyngede gadelamperne i Bredegade, mens et grantræ var væltet på Bjergbygade.

Ved Sorø var et træ væltet ud over Sorøvej, hvor det blokerede den ene del af vejen.

På Motalavej i Korsør var containerne kastet rundt på vejen i vinden.

/112news/

Denne artikel er set10359gange.