Forsvundne Emilie: Sort trøje fundet ved dagens eftersøgning
Korsør: Facebook gruppen ”Forsvundne Personer” fortsatte søndag eftersøgningen af Emilie Meng fra Korsør, hvor der blev søgt et område langs med Korsør Nor, da det nu menes at tiden er inde til at finde noget disse steder, hvis det skulle vise sig at hun er faldet i vandet.
Eftersøgningen startede med en kort briefing på Hotel Comwell klokken 10 søndag formiddag, hvorefter de fremmødte bevægede sig mod Korsør Svømmehal, hvorfra man startede eftersøgningen i vandkanten.
Der gik dog ikke længe efter ankomsten ved Korsør Svømmehal før, at en af deltagerne fra eftersøgning holdet fandt en sort trøje liggende i græsset, som lignede den sorte trøje Emilie havde på da hun forsvandt, og politiet blev derfor tilkaldt som sikrede trøjen.
Efterforskningsleder Marianne Roes fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi ønsker dog ikke at kommentere på dagens fund af hensyn til den videre efterforskning, det skriver TV-Øst.
– Jeg vil ikke kommentere på de effekter, som vi får indleveret. Det sker af hensyn til den videre efterforskning af sagen, lyder det fra Marianne Roed søndag middag til TV-Øst.
Gruppen Forsvundne Personer har dog ikke planer om at indstille eftersøgningen, og de har derfor fået fat i et hold dykkere, som i løbet af dagen skal undersøge 3 steder, men de havde dog ikke noget luft i deres flasker, men dette problem blev dog hurtigt løst, da Falck Sportsdykkerklub hos Falck Korsør, hutigt meldte sig på banen og tilbød opfyldning af flaskerne.
– Vi har været så heldige, at vi har nogle frivillige dykkere, der gerne vil træde til igen. De var løbet tør for ilt, men Falck Sportsdykkerklub har sponsoreret noget luft, så de kan komme ud igen, det fortæller Sofie Sønderup til BT.
/112news/
Se alle billederne fra dagens eftersøgning i galleriet herunder. Foto. Nicolaj Svensson – 112news.dk
Denne artikel er set37962gange.