Brandvæsnet rykkede ud til brand i savværk

« af 11 »
Brandvæsnet måtte rive noget af træbeklædningen af bygningen, for at sikre alle gløder var helt slukket. Fotograf. Morten Sundgaard – skadestedsfotograf.dk

Ugerløse: Brandvæsnet måtte tirsdag eftermiddag klokken 17.47 rykke ud til en brand i en industribygning på Annexgårdsvej i Ugerløse.




Der var udbrudt brand i gavlen på en bygning hos Ugerløse savværk, men til alt held blev ilden opdaget tide, så det var lykkedes nogle medarbejdere på stedet, at få slukke ilden med en slangevinde i bygningen, inden brandvæsnets nåede frem.

Brandfolkene kunne derfor nøjes med at skille noget af gavlen ad, som blev gennemgået med et termisk kamera, for at sikre alle gløder var slukket, så branden ikke blusser op igen.




Tidspunktet taget i betrækning, må det betegnes som heldigt at der stadig var medarbejdere på savværket, og hvis ikke de havde opdaget branden så tidligt, kunne det hurtigt have udviklet sig til en langt større brand, da halbygningen er af træ, og vinden var kraftig da branden brød ud.

/112news/




Denne artikel er set7746gange.