Brand i bolværk ved Halsskov Havn i Korsør.
Af. Lasse Antonsen.
Korsør: Ved 21 tiden onsdag aften måtte politi og brandvæsen rykke ud til Storebælt Camping og Ferie Center på Storebæltsvej i Korsør på en melding om brand i en industribygning, og brandvæsnet rykkede derfor talstærkt ud til stedet.
Dog var der heldigvis kun tale om en brand i bolværket i den gamle Halsskov Færgehavn, som campingpladsen støder op mod. Det var ejerne af campingpladsen som havde opdaget branden, og man var derfor bange for, at ilden skulle brede sig til den nybyggede festsal, som ligger tæt på kajkanten, hvilket var grunden til den store udrykning.
Ejerne af campingpladsen havde selv forsøgt at slukke ilden med vand fra vandekander, men uden held.
Det tog brandvæsnet godt 3 timer, at slukke ilden i bolværket, da den løb inde i de store træbjælker, og der måtte derfor både bruges tågesøm og motorsav, for at komme ind til ilden.
Denne artikel er set10942gange.