Julebelysning på Storebæltsbroen forsvandt i tæt tåge

Julebelysning på Storebæltsbroen forsvandt i tæt tåge

Juleaften kunne man opleve det fascinerende syn af Storebæltsbroens pyloner oplyst i grønt, for at ligne kæmpe juletræer. Fotograf. Kenneth Grymen – 112news.dk / K.Grymen Photography.

Juleaften kunne de juleglade bilister over Storebæltsbroen opleve pylonerne på højbroen være oplyst i grøn, inden de forsvandt i tåge.

Storebæltsbroens to pyloner skulle ifølge Sund og Bælt juleaften være oplyst i grønt, for at danne Danmarks største juletræer.

Det imponerende syn skulle efter planen kunne nydes i tidsrummet mellem kl. 20.00 – 02.00 juleaften, men kort før midnat forsvandt pylonerne i tåge.

Kort før midnat bevægede der sig en kraftig tågebanke ind mod Sjælland fra Storebælt, som ved midnatstid indhyllede hele broen i tæt tåge.

Artiklen fortsætter efter billedet…

Kort efter midnat var store dele af broen forsvundet i tæt tåge, hvorved dette var det eneste man kunne se af julebelysningen på broen. Foto. Lasse Antonsen – 112news.dk

Derfor var det kun muligt at se det grønne lys under broen ved sejlrenden, samt lyset fra bilernes lygter som oplyste den tågede luft omkring broen.

Det er nogle helt nye lamper på broen der gør det muligt at oplyse broen i forskellige farver, for at markerer forskellige begivenheder.

Lamperne blev færdig installeret i foråret 2022 og har allerede markeret blandt andet Tour De France og Pride.

Storebæltsbroen forsvandt ved midnatstid i tæt tåge. Foto. Lasse Antonsen – 112news.dk

/112news/

Denne artikel er set99gange.