Endnu en mulig påsat brand ved forladt klubhus i Korsør
Endnu en mulig påsat brand ved forladt klubhus i Korsør
Korsør: Tidligt lørdag morgen måtte brandvæsnet i korsør rykke ud til en mulig påsat brand ved det forladte klubhus på Ørnumvej i korsør.
Meldingen om branden indløb klokken 5.54 om, at en personbil stod i flammer, tæt på den bygning som tidligere husede omklædningsfaciliteterne til klubben.
Brandvæsnet var hurtigt fremme på stedet, men bilen var da allerede totalt udbrændt og det er derfor usikkert hvor længe den har stået, før branden blev opdaget.
Det er langt fra første gang der er brand på stedet, da bygningerne på addressen, som tidligere har huset flere fodboldklubber, gennem de sidste måneder har været udsat for op mod fem påsatte brande.
LÆS OGSÅ: TV: Endnu en påsat brand i forladt fodboldklub i Korsør
Bilbranden lørdag morgen har dog ikke bredt sig til nogen af bygningerne, men bilen udbrændte totalt.
Om der er en sammenhæng mellem de tidligere brande på adressen og bilbranden i morges vides endnu ikke, ligesom det er for tidligt at sige om branden i bilen er påsat.
– Jeg kan ikke fortælle så meget på nuværende tidspunkt, andet end at der har været brand i en bil på stedet, men som ikke har bredt sig til bygningerne. Det oplyser vagtchefen ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi til 112news.dk
/112news/
Se video fra de tidligere brande på stedet herunder.
Denne artikel er set4263gange.
Pingback: TV: Brand i bil ved forladt fodboldklub | 112news.dk