Alvorligt færdselsuheld: Kvindelig cyklist landede under bil

Alvorligt færdselsuheld: Kvindelig cyklist landede under bil

Kvindelig cyklist landede under bil i Havnegade i Korsør.

Fotograf. Lasse Antonsen – Fix it media – 112news.dk

Korsør: Tirsdag aften skete der et alvorligt færdselsuheld i Havnegade i Korsør, hvor en kvindelig cyklist påkørte en bil, hvorved hun væltede og landede under den.




Ulykken skete klokken 18.04 hvor en kvindelig cyklist i Havnegade, ville svinge til venstre ad brogade, men hun overså en bagfra kørende bil, som ikke havde en chance for at undvige kvinden.

LÆS OGSÅ: TV: Kvindelig cyklist fastklemt under teleskoplæsser

Den kvindelige cyklist væltede ved sammenstødet og røg derved ind under bilen. Men nogle borgere som havde set ulykken, fik dog hurtigt væltet bilen om på siden, hvorved de kunne få kvinden ud.




Kvinden blev efter ulykken kørt til behandling på Slagelse Sygehus, hvor hendes tilstand i første omgang var kritisk. Men omkring klokken 20 var beskeden fra sygehuset at kvindens tilstand var stabil og hun var uden for livsfare. Det oplyser vagtchef Søren Østervig fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi til 112news.dk.

En tilkaldt bilinspektør har nu foretaget undersøgelser på ulykkesstedet, for at fastslå den præcise årsag til ulykken. Men som det ser ud lige nu, er der tale om et hændeligt uheld, hvor cyklisten pludselig svinger, det siger Søren Østervig.

/112news/




Denne artikel er set5898gange.