En 40-årig mand tog vare uden og betale: Jeg betaler en anden dag

En 40-årig mand tog vare uden og betale: Jeg betaler en anden dag

Arkiv foto. Politi.dk

Tilst: Nogle kvikke medarbejdere hjalp politiet med at få fat i en 40-årig mand, efter han havde begået røveri mod en tankstation på Havkærvej i Tilst i går.




Klokken var 13.15, da den 40-årige mand kom ind i tankstationens butik i meget beruset tilstand. Her bestilte han bl.a. en pakke cigaretter og en flaske vodka.

Men i stedet for at betale tog han varerne og meddelte ekspedienten, at han ville betale en anden gang. Han reagerede ikke på ekspedientens råb om, at han skulle betale.




Et par medarbejdere fra tanken fulgte efter manden for at få ham til at stoppe, men det fik den 40-årige til at blive aggressiv og true med at slå dem med flasken.

De opgav derfor deres foretagende og fulgte ham i stedet på afstand. Derfor kunne de hurtigt udpege mandens flugtvej, da politiet mødte frem.




Ud fra vidneudsagn, kameraovervågning og medarbejdernes hjælp, kunne betjentene relativt let finde frem til gerningsmanden, der sad og drak i en lejlighed med nogle venner.

Den 40-årige nægtede at følge med, og da betjentene lagde ham i håndjern, råbte han ukvemsord efter dem og truede en af dem.




Han blev derfor udover røveri også sigtet for fornærmelig tiltale og trusler mod politiet.

/Pressemeddelelse/




Denne artikel er set3659gange.