Visitationszonen i Helsinge er nu ophørt
Visitationszonen i Helsinge er nu ophørt
Helsinge: Nordsjællands Politi vurderer ikke, at der er belæg for at opretholde visitationszone i Helsinge.
Nordsjællands Politi indførte den 3. april en visitationszone i Helsinge efter en periode med voldelige overfald. Visitationszonen blev sat til udløb mandag den 1. maj klokken 15.00 og Nordsjællands Politi har besluttet ikke at forlænge perioden.
– Visitationszonen har haft den ønskede effekt, nemlig en neddrosling af konflikter i området. Vores førsteprioritet har været at opretholde trygheden for borgerne, og det er lykkedes, siger chefpolitiinspektør Magnus Andresen, Nordsjællands Politi.
Han understreger, at ophøret af visitationszonen ikke betyder, at politiets opmærksomhed på situationen i Helsinge bliver mindre.
– Vi vil fortsat være synligt til stede i Helsinge, og vi er klar til at indføre visitationszoner igen med kort varsel, hvis vi vurderer, at det er nødvendigt, siger Magnus Andresen.
/Pressemeddelelse/
Denne artikel er set3829gange.