Mand ville springe ud fra bro: Brandvæsnet tilkaldt med springpude
Mand ville springe ud fra bro: Brandvæsnet tilkaldt med springpude
Korsør: Kort før klokken 3 natten til lørdag blev brandvæsnet tilkaldt med springpude til Korsør station. En mand stod på broen over stationen og truede med at springe ned på skinnerne.
Manden var temmelig hidsig og højt råbende, mens han stod på afdækningen over køreledningen på den forkerte side af hegnet.
Alt togtrafik måtte derfor indstilles, ligesom der blev slukket for strømmen i køreledningen mens politiet forsøgte at tale manden ind igen.
Mens forhandlingerne med manden på broen stod på, gjorde brandfolkene springpuder klar på den nærliggende perron. Men efter knap 1.5 time lykkedes det dog politiet at få talt manden ind, som blev anholdt og kørt væk i en patrulje.
Sidste år ville en mand også springe ud fra broen ved stationen, og dengang foregik det på samme måde. Men om der er tale om den samme mand vides ikke.
Grundet tidspunktet på natten, var der ikke mange toge som kørte og det fik derfor ikke den store indvirkning på togtraffikken. Omkring klokken 04.30 kunne alle toge atter køre normalt på strækningen.
/112news/
Denne artikel er set5268gange.