11-årig dreng har mistet livet i alvorlig ulykke

Arkiv foto. Lasse Antonsen.

Slagelse: En kun 11-årig dreng har onsdag morgen mistet livet, efter han blev påkørt på landevejen rute 22 mellem Slagelse og Kalundborg.




Politiet fik meldingen om ulykken klokken 7.18 og der blev hurtigt sendt ambulance til stedet, som kørte drengen til behandling på Slagelse Sygehus, men kort før klokken 9.30 kunne vagtchefen ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi oplyse at drengen var afgået ved døden, det skriver TV-Øst.

Drengen var fodgænger og gik i siden af vejen tæt ved sit hjem ved Lille Valby lige nord for Slagelse, da han formentlig blev ramt af en bil, og han pådrog sig derved så alvorlige kvæstelser, at det ikke har været muligt at redde hans liv.




Politiet har ved 9.30 tiden endnu ikke haft mulighed for at komme ind på de nærmere omstændigheder ved ulykken.

Rute 22 var spærret i godt to timer efter ulykken, men skulle ved 9.30 tiden være åben igen for al trafik.

/112news/




Denne artikel er set7044gange.