TV: Voldsom brand i Korsør opklaret – To drenge har tilstået at stå bag

Det tog brandvæsnet godt et døgn at slukke den omfattende brand i de gamle bygninger på Lilleøbakken i Korsør. Video. Lasse Antonsen – LA-Pressefoto.

Korsør: Politiet ser nu den voldsomme brand, som hærgede den gamle låsefabrik “Basta” bygninger på Lilleøbakken i Korsør den 10. juli i år for at være opklaret, det skriver sn.dk




Branden brød ud den 10. juli klokken 14.21 og det skulle vise sig at blive noget af en opgave at slukke branden, som først var slukket helt næste eftermiddag, med enorme skader tilfølge.

Politiet har nu fundet frem til og sigtet to unge drenge i sagen – en 15-årig dreng fra Korsør og en 16-årig dreng fra Slagelse – som menes at stå bag branden, og de har da også begge erkendt at skulle have påsat branden.

– Det er nu op til anklagemyndigheden, om der skal rejses tiltale, siger politikommissær Jens Jedig Christiansen fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi til TV-Øst.




Bygningerne på Lilleøbakken i Korsør har stået tomme i årevis, hvor de er blevet et sted unge hænger ud, og bygningerne som ligger lidt afsides, bærer da også stor præg af de unges hærgen.

– Der er tale om en gammel, ryddet erhvervsejendom, som har stået tom i mange år, og som mange børn og unge bruger som en form for legeplads. De her to unge har så brugt den som lidt mere end det, siger Jens Jedig Christiansen til TV ØST.

112news.dk har talt med en fra et hold, som bruger området ifølge aftale med ejeren, til hardball krig, da området egner sig meget til dette, og han oplyser at det er sket tit når de ankom til stedet, at man tydeligt kunne se nogen havde forsøgt at sætte ild til bygningerne, ligesom de flere gange selv har måtte slukke mindre bål på stedet.




Branden i bygningerne på Lilleøbakken i Korsør brød ud samme dag som den 17-årige Emilie Meng forsvandt, og det har siden fået mange til at tro der kunne være en sammenhæng mellem branden og hendes forsvinden, selvom politiet flere gange har meldt ud, at der ingen forbindelse var, men sigtelse af de to drenge for branden, må nu siges at fastslå der ingen forbindelse er.

Branden anrettede skader for flere millioner, og ejeren Ejendomsinvest I/S i København vil nu formentlig rive bygningerne ned, da det er et krav fra kommunen at området skal være sikkert, men den rette køber med 5 – 10 millioner kroner på lommen, vil da også være en åben mulighed, det oplyste Kurt Petersen fra firmaet tidligere overfor sn.dk




Du kan se de opfattende skader dagen efter branden i klippet herunder. Video. Lasse Antonsen – LA-Pressefoto.

/112news/