Større eftersøgning: Mand savnet efter badetur i Enø bugt

Arkiv foto. Lasse Antonsen.

Arkiv foto. Lasse Antonsen.

Karrebæksminde: Der er lige nu en større eftersøgning igang i Enø bugt ved Karrebæksminde efter en mand, som forsvandt efter en badetur, det skriver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.




Politiet fik meldingen klokken 12.15 om, at en mand var savnet efter at have badet fra et skib ud for Karrebæksminde i Enø Bugt.

Båden, der havde en større gruppe  mennesker om bord, var i formiddags sejlet ud på en forlystelsestur, der bl.a. omfattede badning, hvor manden pludselig var forsvundet i vandet.




Kort før klokken 13 blev en helikopter sendt af sted for at lede efter den savnede mand, og helikopteren er lige nu i luften over bugten, hvor også politiet er på stedet for at bistå i eftersøgningen, ligesom også flere både i området deltager i eftersøgningen af manden, det skriver politiet i pressemeddelelsen.

/112news/




Denne artikel er set5528gange.