Færdselsuheld på Storebæltsbroen skabte lang kø
Storebælt: Søndag eftermiddag ved 15.00 tiden skete der et trafikuheld på Storebæltsbroen i østgående retning, hvor to biler var støt sammen.
Brandvæsnet og ambulancer blev hurtigt sendt til stedet, men heldigvis var ingen kommet alvorlig til skade ved sammenstødet, ligesom der kun var sket mindre materielle skader på køretøjerne.
Østgående retning på broen måtte lukkes for trafik mens brandvæsnet fik ryddet op på stedet, hvilket dog skabte en del kø og trafikale udfordringer, da der i forvejen var melding om kø og meget trafik over broen, da det i dag er store hjemrejsedag.
Klokken 20.22 søndag aften var trafikken dog atter normal, og der var ikke længere kødannelse over broen i retning mod Sjælland, det oplyser Sund og Bælt på Twitter.
/112news/
Denne artikel er set4301gange.