Politiet søger efter rødhåret mand til voldtægten af 13-årig pige: Beboere frygter heksejagt

Det var ved den røde prik på Fodsporet i Skælskør, at voldtægten af den 13-årig pige skulle have fundet sted. Illustration - Google Maps.

Det var ved den røde prik på Fodsporet i Skælskør, at voldtægten af den 13-årig pige skulle have fundet sted. Illustration – Google Maps.

Af. Lasse Antonsen.

Skælskør: Politiet er stadig på bar bund i voldtægtssagen fra Skælskør, hvor en kun 13 årig pige blev voldtaget søndag den 30 august.

Onsdag i sidste uge, udsendte Sydsjælland og Lolland-Falsters Politiet et signalement på den formodede gerningsmand, som skulle have rødt hår og fuldskæg.

Denne beskrivelse passede dog også på nogle personer i lokalområdet, som selv har henvendt sig til politiet for, at blive renset for mistanke, i frygt for en eventuel heksejagt.

– Min mand passer på denne beskrivelse, og vi bor endda tæt ved Fodsporet i Skælskør. Jeg håber dog ingen vil mistænke min mand for, at skulle stå bag den grusomme voldtægt af pigen. Han har selv meldt sig til politiet og er også blevet renset for mistanke. Vi håber derfor, at borgerne i Skælskør stadig vil smile til os, når vi mødes på Algade. Skriver en fortvivlet kvinde, i et opslag på Facebook.

Billede fra Facebook.

Billede fra Facebook.

Politiet bekræfter, at flere der passer på beskrivelsen har henvendt sig til politiet, men at de alle er blevet renset for mistanke, hvorfor politiet stadig er på bar bund i sagen.

– Jeg kan bekræfte, at nogle personer har henvendt sig til os, da de passede på beskrivelse, men de er alle renset for mistanke. Vi fortsætter derfor vores efterforskning af sagen, hvor vi fortsat arbejder ud fra samme signalement. Siger Allan Holm – leder af lokal politiet i Slagelse til 112news.dk

Signalement af den formodet gerningsmand:

Ca. 20 år gammel.

175 cm høj.

Rødt hår og fuldskæg.

Taler Dansk uden accent.

På gerningstidspunktet var manden iført:

En sort hue, sort T-shirt med tryk på venstre side af brystet, grå joggingbukser, samt sorte sko, som havde en elastiklukning i stedet for snørebånd.

Voldtægten skete på natur stien Fodsporet syd for Tystofte ved Skælskør søndag i sidste weekend omkring kl. 16.15. Skulle du have oplysninger i sagen, eller kende til en der passer på beskrivelse, så sidder Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi klar til at høre fra dig, på tlf. 114.



Denne artikel er set5508gange.