Væbnet befrielsesaktion fra psykiatrisk hospital i Slagelse

Væbnet befrielsesaktion fra psykiatrisk hospital i Slagelse

Slagelse: Tirsdag eftermiddag klokken 16.52 skete der en væbnet befrielsesaktion på en psykiatrisk afdeling i Slagelse (PAM). Der blev i den forbindelse affyret skud fra en gerningsmand, men ingen er dog kommet noget til. Det skriver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Politiet har derfor afspærret et større område omkring psykiatrisk hospital i Slagelse, som ligger ved siden af selve Slagelse Sygehus, hvor kampklædte betjente er tilstede, samt hunde som søger efter spor.

Samtidig leder politiet i samarbejde med de øvrige sjællandske politikredse, lige nu intensivt efter gerningsmændene til befrielsen, samt den mand der blev befriet fra stedet.

Artiklen fortsætter efter annoncen….

Der er ifølge politiet, umiddelbart ingen grund til bekymring for almindelige borgere, men hvis man ser noget mistænkeligt i denne anledning, bør man henvende sig til politiet og ikke selv forsøge at tage kontakt. Det udtaler politiinspektør Kim Kliver fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse yderligere i sagen, men de vil melde ud løbende, når der kommer nye oplysninger i sagen.

/112news/

Denne artikel er set1598gange.