Brand i stjålet bil i Vemmelev – Politiet søger vidner

Brand i stjålet bil i Vemmelev – Politiet søger vidner

Bilen som viste sig at være stjålet, var fuldstændig overtændt da brandvæsnet nåede frem til stedet. Foto. Nicklas Andersson – 112news.dk

Vemmelev: Slagelse Brand og Redning måtte natten til søndag rykke ud og slukke en brand i en bil i Vemmelev mellem Slagelse og Korsør, som viste sig at være stjålet.

Brandvæsen og politi fik meldingen klokken 0.49 natten til søndag om, at en bil stod i flammer på en p-plads på Skolevej i Vemmelev.

Artiklen fortsætter efter annoncen…

Bilen var fuldstændig overtændt da brandvæsnet fra Korsør nåede frem til stedet, men blev dog hurtigt slukket. Dog stod bilen ikke til at redde, som derfor udbrændte totalt.

Da politiet undersøgte køretøjet nærmere, viste det sig at der var tale om en stjålet bil, som på et tidspunkt lørdag formiddag, er blevet taget fra en p-plads på Omfartsvejen ved Slagelse.

Politiet hører derfor gerne fra eventuelle vidner, der har set noget mistænkeligt i området omkring Skolevej i Vemmelev natten til søndag. Har du oplysninger i sagen, kan politiet kontaktes på tlf. 114.

/112news/

Denne artikel er set1164gange.

Like og del: