21-årig udsat for røveri på åben gade i Næstved
Næstved: Klokken 5.30 søndag morgen fik politiet en anmeldelse om, at en mand havde været udsat for et røveri på gaden i Næstved. Det skriver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Røveriet var foregået bag Tower Pub i Jernbanegade i Næstved, hvor ukendte gerningsmænd havde tvunget en 21-årig mand fra Næstved med ind.
Gerningsmændene lagde den 21-årige ned på jorden og frarøvede ham 25 kroner og hans iPhone.
De to røvere beskrives som:
A: Mand, dansk.
Ca. 20 år.
Ca. 185 cm høj.
Skaldet.
Bar ved røveriet en rød jakke med pelskant på hætten, og armbåndsur på højre arm.
B: Dansk.
Ca. 20år.
Ca. 175 cm høj.
Tilbagestrøget ”slikhår”.
Bar ved røveriet blå jakke.
Politiet hører gerne fra vidner, som har befundet sig omkring Tower Pub i Jernbanegade omkring klokken 5.30 søndag morgen. Politiet kan kontaktes på tlf. 114.
/112news/
Denne artikel er set6465gange.