TV: Voldsom brand i restaurant – Kok alvorligt forbrændt

Voldsom brand i restaurant – Kok alvorligt forbrændt

Korsør: Torsdag aften opstod der en voldsom brand i køkkenet i restaurant Laguna i Lystbådehavnen i Korsør og gæster og personale måtte hurtigt forlade bygningen.

Kort efter var de første redningskøretøjer på stedet, hvor det røg kraftigt fra bygningen, ligsom flammerne var ved at bryde gennem taget.

SLS Vagt Korsør

På pladsen foran restauranten sad kokken og medejeren af stedet og blev skyllet med vand af tililende, da han var blevet alvorligt forbrændt da branden brød ud.

En tilkaldt ambulance var hurtigt på stedet og overtog behandlingen, mens brandfolkene kæmpede med flammerne i bygningen.




Kokken havde pådraget sig så alvorlige forbrændinger at der blev tilkaldt en lægehelikopter, men denne måtte opgive at lande grundet mange mennesker og fløj igen.

Den forbrændte kok blev derfor istedet kørt i ambulance til behandling på Slagelse Sygehus, det oplyste politiets vagtchef til TV-Øst torsdag aften. Han kunne iøvrigt oplyse at kokken ikke var i livsfare.

Også de ansatte på stedet måtte tilses af en ambulance for eventuel røgforgiftning, men ingen af dem blev bragt på sygehuset.




Friture måske årsag til branden

Det tog brandvæsnet flere timer at slukke branden i restauranten, som har fået store brand og sod skader som følge af branden, ligesom noget af taget måtte skæres op.

Meget tyder på branden er opstået i en friture i køkkenet, men det er dog endnu for tidligt at sige noget om. Dog udviklede branden sig ifølge en ansat på stedet meget hurtigt.

– Vi var igang med arbejdet, da det pludselig begyndte at brænde i køkkenet. I løbet af et øjeblik kom flammerne mod os og vi skyndte os derfor ud. Det sagde en af de ansatte til 112news.dk

Photocare Slagelse

Politiet ønsker ikke at kommentere på brandårsagen, da de først skal have undersøgt brandstedet og afhørt kokken før det kan fastslås hvad den egentlige årsag er.

Undersøgelse vil dog ifølge vagtchefen først blive foretaget idag, da der torsdag aften stadig var meget varmt inde i bygningen, som derfor har fået lov at køle af.

/112news/




Denne artikel er set4884gange.

Like og del:

Kommentar

Kommentar