Vestegns Politi beder nu offentligheden om hjælp: Har nogen oplysninger i en sag om et hjemmerøveri

Vestegns Politi beder nu offentligheden om hjælp: Har nogen oplysninger i en sag om et hjemmerøveri

politi, afspærring, efterforskning, undersøgelse.

Arkiv foto. Mikkel Bering.

Københavns Vestegns Politi efterlyser vidner efter et hjemmerøveri mod en ældre medborger i hans villa på Rødvig Allé natten til søndag den 22. oktober mellem klokken 2:00 og 6:00

Hvidovre: Midt på natten til søndag trængte to mænd ind i den ældre mands hus, truede ham med kniv og tvang ham til at udlevere et mindre kontantbeløb og et 65- tommers fladskærms-tv.

Røverne opholdt sig omkring et par timer i huset, hvorefter de bandt offerets ene hånd, så det forsinkede hans alarmering, og forlod stedet med det store fladskærms-tv.

Københavns Vestegns Politi blev alarmeret klokken 6.15.




Røverne beskrives som:

To unge mænd af anden etnisk oprindelse end dansk

ca. 25 år,

ca. 175 cm høje og almindelige af bygning.

Den ene var iført en mørk hættetrøje og den anden en mørk jakke.

De talte dansk med accent.

Det er p.t. uklart, hvordan røverne transporterede sig til og fra stedet – men de kan have haft en bil i nærområdet.




– Har nogen set mistænkelige mænd gøre observationer i Rødvig Allé-området lørdag aften eller tidlig søndag nat, så hører vi meget gerne fra dem. Det samme gælder, hvis nogen har bemærket noget ved Rødvig Allé under eller efter røveriet, som fandt sted over et ca. to timer mellem kl. 2 og 6 i nat, siger efterforskningsleder Ole Nielsen.

Københavns Vestegns Politi efterforsker et andet hjemmerøveri mod en 77-årig kvinde i hendes hus på Hædersdalvej i Hvidovre natten til mandag den 16. oktober 2017.




Efterforskningslederen oplyser, at politiet er opmærksomme på evt. sammenhænge, men det er for tidligt at sige endnu.

/Pressemeddelelse/




Denne artikel er set10523gange.

Like og del:

Kommentar

Kommentar