En vagt blev overfaldet af to indbrudstyve som var i gang med et indbrud i et byggemarked

En vagt blev overfaldet af to indbrudstyve som var i gang med et indbrud i et byggemarked

spritbillist stak af fra færdselsuheld

Arkiv foto. Midt og Vestsjællands Politi.

Hadsten: En 27-årig vagt blev i nat klokken 2.33 overfaldet,  da han overraskede to indbrudstyve i færd med at bryde ind på XL Bygs lager på Gammel Sellingvej i Hadsten.

Vagten kørte til stedet, da alarmen gik. Her kunne han se, at der var klippet hul i hegnet, og at to mænd gik rundt på stedet.




De havde lavet hul i muren til lagerbygningen, hvor de var i gang med at tage diverse elværktøj og dunke med bioethanol ud.

Vagten råbte de to mænd an, men i stedet for at stikke af løb de nu direkte hen til vagten, hev fat i hans hår, slog ham i hovedet og hev ham omkuld.




Herefter sparkede de til ham, inden de løb hen til deres bil og kørte fra stedet.

Vagten slap fra overfaldet uden større skader.




Gerningsmændene beskrives som:

A:

  • Østeuropæisk af udseende
  • ca. 185 cm høj, alm. af bygning
  • Iført mørkt tøj og en bandana for ansigtet – muligvis med et dødningehoved eller andet hvidt på

B:

  • Østeuropæisk af udseende
  • ca. 185 cm høj, alm. af bygning
  • Iført mørkt tøj og hue

De kørte i en rød kassevogn




Østjyllands Politi hører meget gerne fra folk, der har set den røde kassevogn med de to mænd. Man kan kontakte politiet på telefon 114.

/Døgnrapporten/




Denne artikel er set3753gange.

Like og del:

Kommentar

Kommentar