Unge stoppet med hash og knive i bilen

Arkiv foto.

Arkiv foto.

Korsør: Under en patrulje på Motalavej i Korsør i weekenden, blev betjentene opmærksomme på en bil der holdt parkeret ved krydset Egernsundsvej/Motalavej i Korsør, som betjentene besluttede sig for at undersøge.

Det skriver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

I bilen sad tre unge mænd samt en ung kvinde og da betjentene rettede henvendelse til personerne i bilen, virkede de meget nervøse og forklarede, at de kom fra Slagelse og blot var ude og køre en tur.




Deres opførsel vækkede dog betjentenes opmærksomhed,  som satte sig for at undersøge bilen og visiterer personerne.

Ved visitationen og undersøgelsen af bilen fandt politiet da også 51,2 gram hash og to ulovlige knive samt et knojern, hvilket blot bekræftede betjentenes mistanke om noget var galt.

En 16-årig ung mand fra Skælskør blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og overtrædelse af våbenloven, mens hans 20-årige ven fra Slagelse ligeledes blev sigtet for overtrædelse af våbenloven.

/112news/




Denne artikel er set3017gange.

Like og del:

Kommentar

Kommentar