Unge skabte uro og ødelagde inventaret i Føtex

En mindre gruppe unge skabte uro og ødelagde inventaret i Føtex

« af 5 »

Korsør: En mindre gruppe unge skabte uro i Føtex i Korsør fredag eftermiddag, hvor de blandt andet havde stjålet fra butikken og truet personalet.




Det gik ikke stille for sig fredag eftermiddag, da en mindre gruppe unge drenge havde stjålet fra butikken. For da personalet ville stoppe dem, der stak de af, men det lykkedes dog at tilbageholde den ene.

Kilder oplyser til 112news, at de angiveligt forsøgte at køre personalet ned med en scooter foran butikken, da personalet forsøgte at stoppe og tilbageholde dem.




Den ene af drengene blev dog tilbageholdt i butikken, hvor de havde spærret udgangen, mens politiet blev tilkaldt.

Han blev dog så voldsom da han blev tilbageholdt, at han ifølge vidner til episoden, både kastede med en skraldespand, ligesom han sparkede og slog på vinduer mm.




En blev anholdt og sigtet for trusler

Politiet ankom hurtigt til stedet, men da var der faldet ro over situationen. En en enkelt ung mand – en 17-årig fra Korsør – havde dog været så voldsom og truende overfor personalet, at han blev anholdt og taget med.

– Han fremsatte nogle trusler over for personalet. Han blev anholdt og sigtet for trusler, men er løsladt igen, siger Poul Christoffersen fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi til TV-Øst.

/112news/




Denne artikel er set4522gange.