TV: Politiet rykkede talstærkt ud til mindre slagsmål i Korsør

Korsør: Det var angiveligt et mindre slagsmål mellem to personer, der lørdag aften fik politiet til at rykke talstærkt ud til Motalavej i Korsør.




Politiet måtte lørdag aften rykke talstærkt ud til boligområdet Motalavej i Korsør, da de havde fået meldinger om et slagsmål, og da der var ret mange mennesker på gaden, tog politiet ingen chancer og mødte derfor op med tre patruljer.

Ved politiets ankomst til stedet var slagsmålet dog ovre, som i følge vidner på stedet, kun var et mindre slagsmål mellem to personer, og der var derfor ikke nogen større opgave på stedet for politiet, andet end at skabe ro på stedet, inden de kort efter kørte derfra igen.




Ingen personer skulle være kommet tilskade ved slagsmålet, ligesom politiet ikke har foretaget nogle anholdelser.

/112news/




Denne artikel er set8024gange.