TV: Ny vinhandel raseret af brand i Korsør

Korsør: Søberg Vin som fornyligt er flyttet til nye lokaler på Cityparkeringen i Korsør, blev natten til søndag ødelagt i en brand.

Anmeldelsen om branden kom ind klokken 1.29 natten til søndag, og ved brandvæsnets ankomst til stedet, var der en kraftig røgudvikling i butikken, og der blev derfor hurtigt indsat et røgdykkerhold.




Det viste sig at være en chokoladedisk i butikken, som af ukendte årsager var brudt i brand, men trods der ikke var tale om nogen større brand, udviklede den altså så meget røg, at stort set hele butikken er ødelagt af sodskader, det oplyser ejeren af butikken på Facebook.

Branden blev hurtigt slukket, hvorefter skadeservice overtog med oprydning i butikken, som nok ikke åbner foreløbig, før der er gjort rent og skaderne er gjort op.




Ejeren var dybt ulykkelig over synet af sin brændende butik i nat, da det er helt nye lokaler, som der gennem det sidste stykke tid er brugt rigtig meget tid og penge på at gøre klar til kunderne.

– Det er en drøm som nu er sat på pause, men heldigvis kun på pause, og vi vil komme stærkt igen, det udtaler ejeren i sit Facebook opslag.

Butikken har gennem rigtig mange år haft til huse på hjørnet af Havnegade og Nygade, men nu må kunderne væbne sig med toldmodighed, inden de atter kan nyde et glas vin mm i butikken.

/112news/




Denne artikel er set6840gange.