TV: Mor og 4-årig søn omkommet i voldsom bygningsbrand

 

Mørkøv: Kl. 14.32 blev Vestsjællands brandvæsen, station Mørkøv, sendt afsted på meldingen om brand i Villa/Rækkehus på Hovedgaden i Mørkøv.

Brandstationen ligger kun få hundrede meter fra stedet, så brandvæsnet var hurtigt fremme.

Ved deres ankomst brændte det dog allerede kraftigt på 1. sal og ilden var gået gennem flere vinduer. Der blev straks indsat røgdykkere, som kort efter fik reddet to livløse personer ud af en lejlighed på 1. sal.

Trods den hurtige indsat, stod deres liv desværre ikke til at redde. De omkomne er en 31-årig kvinde og hendes 4-årige søn.

Branden betød at krydset Holbækvej-Hovedgaden-Ringstedvej blev afspærret, hvilket gjorde at Movia måtte omlægge bustrafikken i nogle timer.

Politiet tilkaldte assistance fra National Kriminalteknisk Center i et forsøg på at finde årsagen til brandens opståen.

Se billeder fra stedet på Skadestedsfotograf.dk

 

 

Denne artikel er set6733gange.

Like og del:

Kommentar

Kommentar