TV: Missing People foretager nye stor eftersøgning af Emilie Meng i Korsør

Korsør: Det er nu 14 dage siden den 17-årige Emilie Meng forsvandt omkring Korsør station, hvor hun ved 4 tiden om morgenen søndag den 10. juli ankom til Korsør efter en bytur i Slagelse og siden har ingen set hende i live.

Politiet har siden da gennemsøgt store områder af Korsør med både hunde, droner og helikoptere, ligesom der også er indsamlet flere mulige spor i sagen, men dog stadig uden noget afgørende for efterforskningen.




Også store grupper af frivillige, blandt andet Missing People, samt en gruppe lokale, har gennemsøgt hele Korsør og omegn, hvor snart hver en sten er blevet vendt, men heller ikke dette har ført noget afgørende med sig, selvom gruppen Missing People sidste søndag stillede med ikke færere end 492 mennesker til eftersøgningen.

I dag var Missing People altså så igen i Korsør for at foretage en nye eftersøgning, af de områder i byen som man mente endnu ikke var blevet ordentligt undersøgt, men i dag deltog så kun ca. 150 mennesker i eftersøgningen, samt et antal specialtrænede hunde, som har gennemgået et stort område i Korsør Lystskov, men også et område langs noret, ved Svenstrup, samt Tårnborg Kirke.




Meldingen fra Missing People ved 15.30 tiden var, at de endnu ikke havde fundet noget mistænkeligt i deres søgen, men at de stadig havde godt 40 mennesker ude og søge i nogle mindre områder, men at de ville indstille resten af eftersøgningen omkring klokken 18.

– Det er meget varmt i dag og det er hårdt at gå og søge i de svært fremkommelige områder, og derfor stopper vi her snart, da folk ikke vil kunne holde til det i længden i denne varme, det sagde Lars fra Missing People til 112news.dk da vi snakkede med ham på Korsør Station her til eftermiddag.




Skulle du have oplysningen som kan bringe politiet videre i deres efterforskning, så kan Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi kontaktes på tlf. 114.

/112news/




Denne artikel er set6968gange.