TV: Masseslagsmål på Motalavej i Korsør

Voldsomt så det ud onsdag aften, da en større gruppe havde været oppe og slås, hvor der blandt andet blev brugt golfkøller som slagvåben. Foto. Lasse Antonsen – 112news.dk

Korsør: Det var angiveligt en gruppe unge fra Odense der onsdag aften dukkede op på Motalavej i Korsør, hvor de af ukendte årsager ville have fat i en eller flere personer på stedet.




Episoden skete omkring klokken 20 onsdag aften, hvor en bil med unge, som angiveligt kom fra Odense, pludselig trillede ind i kvarteret, hvor det kom til et voldsomt sammenstød, hvor der blandt andet blev brugt golfkøller, det oplyser kilder på stedet til localeyes.dk

Politiet mødte kort efter talstærkt op i området, med kampklædte betjente, hvorefter der hurtigt faldt ro over situationen.

Dog var der forlydener fra vidner om, at gerningsmændende havde båret våben under slagmålet, og at disse kunne være blevet smidt i området, hvilket fik politiet til at afspærre et større område, dog uden at finde nogen våben, og ved 1 tiden natten til torsdag, kunne politiet atter forlade området.




Forsøger at skabe trykhed for borgerne

Dagen derpå har politiet dog igen været tilstede i kvarteret, hvor de ovenpå slagsmålet onsdag aften, har forsøgt at skabe trykhed for borgerne i kvarteret, samt for at få en dialog med de unge om det der er sket, det oplyser vagthavende hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi overfor TV-Øst.

Det er ellers kun få dage siden der sidst var slagsmål på Motalavej, hvor to personer var røget i totterne på hinanden, hvor politiet trak stavene og brugte peberspray mod flokken, da betjente troede der var tale om et masseslagsmål, men hvor gruppen af mennesker blot havde forsøgt at standse slagsmålet idet politiet nåede frem til stedet.

Ingen personer skulle være kommet tilskade eller anholdt i forbindelse med episoderne, men enkelte personer har dog fået en bøde for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

/112news/




Politiet var hele aftenen massivt tilstede i kvarteret, hvor et større området blev afspærret, da der muligvis var blevet smidt våben. Se klippet herunder.




Denne artikel er set6506gange.