TV: Lastbil og personbil stødte sammen ved Vemmelev

Lastbil og personbil stødte sammen ved Vemmelev

Voldsomt så det ud for billisterne der passerede uheldet ved Vemmelev, men føreren skulle være sluppet uden større skader. Fotograf. Benjamin Erichsen – 112news.dk




Vemmelev: Tirsdag eftermiddag stødte en lastbil og en personbil sammen på Slagelse Landevej ved broen over vestmotorvejen ved afk. 40 Vemmelev.

Der blev hurtigt sendt politi og ambulancer til stedet, men grundet nogle sprogbarrierer med den udenlandske fører af personbilen, valgte man at klippe føreren ud.

Der blev derfor rekvireret brandvæsen med frigørelses-udstyr fra Korsør, som hjalp ambulancen med at klippe personen ud.

Artiklen fortsætter efter annoncen…

SLS-Vagt-Banner

Føreren blev i ambulance kørt til behandling på sygehuset, men skulle formentlig ikke være kommet alvorligt tilskade.

Meget tyder på at den udenlandske fører af personbilen var blevet blindet af den lavt hængende eftermiddags sol, og derved havde kørt frem og var blevet ramt af lastbilen.

Uheldet gav trods stedet ved af- og til-kørslen til motorvejen, på den meget trafikkerede landvej, ikke anledning til større trafikale problemer.

/112news/




Denne artikel er set9052gange.