TV: Landejendom i Havnsø raseret af voldsom brand

Landejendom i Havnsø raseret af voldsom brand

Huset var totalt overtændt da brandfolk fra Snertinge ankom til stedet. Video: Morten Sundgaard – Skadestedsfotograf.dk

Kl. 00.49 natten til onsdag indløb melding om brand i etageejendom på Havnevej i Havnsø. Meldingen gik ligeledes på, at bygningen skulle være overtændt.

Allerede inden brandfolkene nåede frem kunne det tydeligt ses at det brændte voldsomt på stedet.




Ved ankomst viste det sig rettelig at være på Paradisvej, hvor stuehuset til en mindre landejendom stod i lys lue.

Man var i starten usikker på om ejeren af huset var hjemme, men branden var så voldsom at det kun var muligt med slukning udefra, og en eftersøgning af personer var af samme grund umulig.

Heldigvis viste det sig at huset 61-årige mandlige beboer opholdt sig andetsteds ved brandens opståen, og hverken mennesker eller dyr kom noget til ved branden.




Snertinge fik assistance fra Kalundborg i form af en tankvogn, og ilden kom under kontrol efter en lille times tid.

Det lykkedes brandfolkene at redde de omkringliggende bygninger på ejendommen, men stuehuset nedbrændte totalt.

Se alle billederne i galleriet herunder. Foto: Morten Sundgaard – Skadestedsfotograf.dk

« af 25 »

Denne artikel er set5722gange.