TV: Kolonihavehus brændte ned til grunden i Slagelse

Kolonihavehus brændte ned til grunden i Slagelse

Slagelse: Et kolonihavehus brændte ned til grunden tirsdag aften i haveforening Mønsterkolonien i Slagelse nordby, som har været ramt af flere påsatte brande den seneste tid.




Brandvæsnet modtog en melding om brand i en container tirsdag aften, en melding som hurtigt blev lavet om til brand i en butik og derefter om brand i kolonihavehus.

Da der kom mange forskellige meldinger ind om hvad der brændte og i samme område, blev der hurtigt sendt flere brandkøretøjer og politi mod stedet.




Ved ankomsten stod en mindre kolonihavehus i lys luge i haveforeningen Mønsterkolonien, bag Aldi butikken på Nordre Ringgade.

Trods brændvæsnets indsats på stedet, så lykkedes det ikke at få slukket branden i tiden og det lille kolonihavehus brændte ned til grunden.

SLS-Vagt-Banner

Området ramt af påsatte brande

Kolonihaveforeningen ligger tæt på Ringparken i Slagelse Nordby, som gennem den seneste tid, igen har været hårdt ramt af en stribe påsatte brande.

En brandmand på stedet kunne oplyse til 112news.dk, at det ikke er længe siden de sidst var og slukke en brand i en kolonihave tæt ved den der brændte tirsdag aften.




Tirsdag aften var da heller ikke nogen undtagelse, da brandvæsnet knap en time efter branden i kolonihaven, atter måtte rykke ud til en containerbrand i samme område.

Om branden i kolonihaven er påsat vides endnu ikke, men politiet foretog undersøgelser og afspærring på stedet.

/112news/

Photocare Slagelse

Denne artikel er set4391gange.