TV: Hus totalt raseret i omfattende brand

« af 44 »

Undløse: Det blev en lang nat for Vestsjællands Brandvæsen da de klokken 23.15 torsdag aften, modtog en melding om en omfattende villabrand i landsbyen Undløse på Sjælland.

Da brandvæsnet ankom til stedet, stod flammerne allerede gennem taget på huset, samt ud af den ene gavl, og der havde pakket sig en tæt og varm røg under taget på huset, så der en overgang var fare for en såkaldt røggaseksplosion, men heldigvis fik brandvæsnet hurtigt situationen under kontrol.




Der var ingen hjemme i huset da branden brød ud, men branden i huset som det tog brandvæsnet hele natten at slukke, har dog anrettet omfattende skader og der kommer nok til at gå en rum tid, før det igen er beboeligt.

Hvordan branden er opstået vides endnu ikke, men det vil politiets brandefterforskning formentlig kaste lys over.

/112news/




Du kan se video fra branden i klippet herunder. Foto. Morten Sundgaard – skadestedsfotograf.dk




Denne artikel er set12545gange.