TV: Brand i minibus og bil på Motalavej i Korsør

Brand i minibus og bil på Motalavej i Korsør

Voldsomt så du ud mandag aften, da både en minibus og en personbil stod i flammer på Motalavej i Korsør. Video. Lasse Antonsen – 112news.dk

Korsør: Brandvæsnet måtte mandag aften endnu engang rykke ud til en brand i Plejecentret Solbakkens minibus, samt en personbil på Motalavej i Korsør.




Melding om branden indløb klokken 21.42 og ved brandvæsenets ankomst til stedet, havde flammerne allerede godt fat i fronten på begge biler.

Brandfolkene fik dog hurtigt slukket flammerne, men begge biler blev desværre totalt skadet ved branden.

Formentlig påsat

Politiet har en formodning om at branden er påsat, da de to køretøjer holdt et stykke fra hindanden og branden derfor ikke naturligt havde kunnet brede sig mellem dem.




– Der var så langt mellem de to biler, og vi formoder ikke, at ilden naturligt kunne have spredt sig fra den ene bil til den anden. Derfor efterforsker vi sagen som forsætlige brandstiftelse, siger Stefan Jensen fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi til TV-Øst.

Der er dog ikke blevet observeret mistænkelige personer i området omkring tidspunktet for branden, og politiet hører derfor gerne fra visner som måtte have set noget.

Ikke første gang

Det er ikke første gang at plejecentrets minibus står for skud. Også i 2013 forsøgte ukendte gerningsmænd at sætte ild til den med molotovcocktails, men forgæves.

Molotovcocktail kastet mod minibus på Motalavej i Korsør

Fotograf. Lasse Antonsen – 112mews.dk

Denne gang udbrændte hele kabinen så på minibussen, som til dagligt bruges til udviklingshæmmede beboere på plejecentret.

Skulle du have oplysninger i sagen, eller have set noget mistænkeligt omkring Motalavej omkring tidspunktet for branden mandag aften. Så hører politiet gerne fra dig på tlf. 114.

/112news/




Denne artikel er set3505gange.