Tre mænd er nu idømt over 16-års fængsel tilsammen for narkobesiddelse

Tre mænd er nu idømt over 16-års fængsel tilsammen for narkobesiddelse

Arkiv.Foto

Slagelse: I forbindelse med politiets beslag af 50 kilo amfetamin på Bilkas parkeringsplads i Slagelse i oktober 2016 førte den videre efterforskning til anholdelse og varetægtsfængsling af to personer i november 2016.

Det drejer sig om en 23-årig mand fra Fuglebjerg og en 21-årig mand fra Slagelse, der er sigtet for bl.a. besiddelse af større mængder amfetamin og kokain samt hash med henblik på videreoverdragelse, og for den 23-årige også besiddelse af våben under særligt skærpende omstændigheder.




Derudover foretog politiet også anholdelse af en 25-årig mand fra Kalundborg i december 2016 for besiddelse af amfetamin og kokain med henblik på videreoverdragelse.

Retten i Næstved har i dag fundet de tre mænd skyldige som følger:




Den 23-årige blev kendt skyldig i besiddelse af 13,5 kilo amfetamin, 7 kilo kokain, 2,5 kilo hash og besiddelse af 2 pistoler med ammunition og idømte ham 9 års fængsel.

Den 21-årige blev kendt skyldig i besiddelse af ca. 12,7 kilo amfetamin, 1,5 kilo kokain og 1,5 kilo hash og idømte ham 6 års fængsel.




Den 25-årige blev kendt skyldig i besiddelse af 100 gram amfetamin og 209 gram kokain og idømte ham 1½ års fængsel.

Den 23-årige og den 21-årige ankede begge dommen, ligesom de begge blev varetægtsfængslet efter dom. Den 25 årig modtog dommen og blev løsladt efter dom.




/Pressemeddelelse/




Denne artikel er set1300gange.

Kommentar

Kommentar