De to personer som omkom under et rallyløb i Randers arbejdede begge som officials under rallyløbet

De to personer som omkom under et rallyløb i Randers arbejdede begge som officials under rallyløbet 

Arkiv foto. Lasse Antonsen.

Randers: Der er nu foretaget underretning af de pårørende, og Østjyllands Politi kan i den forbindelse oplyse, at de to omkomne er en 21-årig kvinde fra Rudkøbing og en 22-årig mand fra Hammel, der begge arbejde som officials under løbet.




Østjyllands Politi fik i dag kl. 11.33 en anmeldelse om, at der var sket et alvorligt uheld i forbindelse med et rallyløb i området ved Lollandsvej i Randers SV.

En rallybil, med en 73-årig mandlig fører bag rattet og en 22-årig kvindelig co-driver, var under løbet kørt af banen og ud i rabatten, hvor bilen ramte to personer, der blev alvorligt kvæstet.




Der blev med det samme ydet livreddende førstehjælp, men de blev begge kort efter erklæret døde.

Politiet er i gang med at underrettet de pårørende, hvorfor der på nuværende tidspunkt ikke kan oplyses yderligere om de to omkomne.




De to personer i bilen er blevet kørt til behandling på hospitalet, men de er begge udenfor livsfare.

Både Arbejdstilsynet og bilinspektør er blevet tilkaldt til stedet, og de skal nu undersøge de nærmere omstændigheder ved uheldet.




De nærmere omstændigheder ved uheldet er fortsat ved at blive undersøgt. Østjyllands Politi har derfor ikke yderligere kommentarer til sagen.

/Pressemeddelelse/




Denne artikel er set31705gange.