To mænd er nu varetægtsfængslet i 2 uger for butikstyveri, vold og Frihedsberøvelse

To mænd er nu varetægtsfængslet i 2 uger for butikstyveri, vold og Frihedsberøvelse

Arkiv foto. Christian Seb Schmock.

I sidste uge efterlyste Københavns Vestegns Politi to mænd, der var mistænkt for butikstyveri, vold og frihedsberøvelse i Rødovre. De to mistænkte mænd blev i går anholdt, og er blevet varetægtsfængslet i 14 dage.

Rødovre: De to mænd er mistænkt for torsdag den 27. juli 2017 ca. kl. 14.00 at have henvendt sig i Føtex i Rødovre Centrum, hvor de fyldte en indkøbskurv med elektronik og kødvarer, hvorefter de forlod butikken uden af betale.




En butiksdetektiv eftersatte de to mænd ud til parkeringspladsen ved Rødovre Centrum. Butiksdetektiven fik kontakt til mændene ved at åbne bilens passagerdør. Det fik dem til at bakke køretøjet og hive butiksdetektiven med ind i bilen.

De kørte fra stedet med butiksdetektiven, som under kørslen derfra blev udsat for flere spark. Butiksdetektiven blev kort efter sluppet fri på Højnæsvej og gerningsmændene kørte fra stedet.




-Vi har modtaget en del henvendelser, siden vi i sidste uge gik ud med efterlysningen, og det er en stor hjælp. Så tak til alle, der delte vores efterlysning og rettede henvendelse til politiet i denne sag, siger politikommissær Henrik Hougaard.

/Pressemeddelelse/




Denne artikel er set9210gange.