To 16-årige varetægtsfængslet for røveri på Motalavej

To 16-årige varetægtsfængslet for røveri på Motalavej

Mere politi på Motalavej i Korsør

Politiet har øget tilstedeværelsen på Motalavej i Korsør. Fotograf. Lasse Antonsen.

Korsør: To 16-årige drenge er nu blevet varetægtsfængslet for røveri på Motalavej i Korsør. De to drenge havde truet en vagt til at lukke dem ind i beboerhuset Kvarterhuset på Motalavej i sidste weekend.

Det skriver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.




Politiet modtog søndag den 12. marts en anmeldelse om et røveri ved Kvartershuset på Motalavej i Korsør. Her havde to unge drenge truet en vagt til at lukke dem ind i huset.

Politiet udsendte derfor en efterlysning af de unge drenge, da man via overvågningsbilleder havde et klart signalement.

Politiets efterforskning har siden ført til, at to 16-årige drenge – begge bosiddende på Motalavej – er blevet anholdt.




Den ene af drengene blev fremstillet i grundlovsforhør torsdag klokken 14.00, mens den anden blev fremstillet fredag – begge med krav om varetægtsfængsling.

Begge de unge drenge blev varetægtsfængslet i tre uger for røveriet, og grundet deres unge alder, blev der begæret lukkede døre i retten.

Udbyttet fra røveriet var to fastelavnsris.

Røveriet kan få konsekvenser for drengenes familier

Hvis de to unge drenge bliver dømt for røveriet i Kvarterhuset på Motalavej, så kan det få konsekvenser for deres familier.

Boligselskabet har nemlig tidligere besluttet at indføre nul-tolerance hvilket gør, at deres familier nu kan sættes på gaden, såfremt de findes skyldige.




Nul-tolerance blev indført efter et voldsomt nytår på Motalavej for år tilbage, hvor politi og brandvæsen blev angrebet med bomberør. Ligesom mange containere i området blev sat i brand.

Efterfølgende udtalte formand for Bolig Korsør Jens Ebbe Ahlgren, at den slags opførsel ikke var velkommen i området, og det derfor fremover ville få konsekvenser, hvis man blev dømt for et kriminelt forhold begået i området.

/112news/




Denne artikel er set1428gange.

Kommentar

Kommentar