Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Der indføres visitationszone i Maribo fra i dag kl 14 og frem til i morgen kl 16.00

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Der indføres visitationszone i Maribo fra i dag kl 14 og frem til i morgen kl 16.00

Politi.foto – Visitationszonen omfatter området som vist på kortet

Maribo: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har erfaret, at rockergruppen Satudarah holder en større fest i det centrale Maribo fredag aften.




På baggrund af den spændte situation har politiet vurderet, at der er en øget risiko for, at nogen kan finde på at bære våben i forbindelse med festen.

For at forebygge eventuelle farlige situationer, der kan være til fare for personers liv eller helbred, har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i dag besluttet at etablere en visitationszone i det centrale Maribo.




Visitationszonen gælder fra fredag den 15. september kl. 14 til lørdag den 16. september kl. 16.

Der har i den seneste periode været en del uro flere steder på Lolland og Falster med fx skudepisoder, slagsmål, knivstikkeri mv. Episoder, som skaber stor utryghed blandt borgerne i på Lolland og Falster.




Det er politiets opfattelse, at disse hændelser er et resultat af en konflikt mellem rocker-/bandegrupperingerne Black & White South (der er en støttegruppe til Mongols) og Satudarah MC South.

Indtil nu har politiet som et resultat af effektivt pres fængslet 14 personer fra begge rockerklubber.




De 4 har fået dom, mens 10 stadig sidder varetægtsfængslet. Ud over fængslingerne har politiet beslaglagt en række våben, knive, køller og narkotika.

For den almindelige borger vil indførelse af visitationszone ikke have stor betydning.




Inden for en visitationszone har politiet dog lov til at visitere folk uden på forhånd at have foretaget en sigtelse og uden at have en egentlig begrundet mistanke om at den pågældende er i besiddelse af våben.

/Pressemeddelelse/




Denne artikel er set7436gange.