Status i sagen fra Haslev: Familien ligger stadig indlagt til observation efter en forgiftning

Status i sagen fra Haslev: Familien ligger stadig indlagt til observation efter en forgiftning

Arkiv foto. Lasse Antonsen.

Haslev: I forbindelse med hændelsen torsdag 19. oktober 2017, hvor 11 i en familie på 12 personer fra Haslev blev indlagt med forgiftningslignende symptomer, undersøger Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi stadig de mulige årsager til symptomerne.

– Vi følger eventuelle ændringer i de indlagtes tilstand, og vi er stadig i gang med at undersøge, hvad der kan være årsagen til denne hændelse. Samtidig undersøger vi forskellige steder, der kan være af interesse, og som vi tror og håber kan være med til at kaste lys over hændelsen, siger vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen.




Torsdag døde to af familiens børn, og resten af familien er stadig på Rigshospitalet for yderligere observation og endelig afklaring af årsagen til deres symptomer.

– Der er desværre stadig ingen endelig afklaring af årsagen, og vi holder stadig alle muligheder åbne. Der er dog fortsat ikke noget, der tyder på, at der foreligger en forbrydelse.




Indtil videre har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ikke yderligere at tilføje.

/Pressemeddelelse/




Denne artikel er set10809gange.