Efter Station 2 Program: Ung mand sigtet for omfattende salg af narko

Efter Station 2 Program: Ung mand sigtet for omfattende salg af narko

Narko, stoffer, speed, kokain, pulver, euforiserende stoffer.

Arkiv foto.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har sent torsdag aften anholdt en ung mand i Næstved. Han sigtes for omfattende salg af narko på blandt andet Facebook.




Det oplyser Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi fredag i en pressemeddelelse.

Anholdelsen sker efter den unge mand torsdag aften gled over skærmen i Station 2 Programmet – Det kriminelle Facebook, som viser omfattende salg af stoffer og hælervarer på de sociale medier.

– Vi er meget tilfredse med gårsdagens anholdelse, der foregik som følge af en årvågen betjents gode hukommelse, fortæller politiinspektør Kim Kliver fra Sydsjælland og Lolland-Falsters politi fredag og fortsætter:




– Vi har stort fokus på alle former for salg af narko til unge, da vi har erfaring med, hvor alvorlige konsekvenser narkoindtagelse kan have for den unge.

Manden, der er sigtet for omfattende handel med euforiserende stoffer, blev fredag eftermiddag fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten I Næstved.

/112news/




Denne artikel er set1791gange.