Spillede højt musik og kastede med sko og sten

Arkiv foto. Christian Seb Schmock.

Arkiv foto. Christian Seb Schmock.

Politiet måtte fredag omkring midnat køre ud til en lejlighed på Stubbekøbingvej i Nykøbing F, hvor en 26-årig mand spillede meget høj musik, og opførte sig truende.

Naboerne havde forsøgt at få manden til at dæmpe musikken, men de var blevet mødt med flyvende sko og spyt, hvorefter de havde tilkaldt politiet.

Da politiet kom frem til stedet, var den 26-årige meget ophidset, men han blev efter lidt tid talt til ro, og musikken blev slukket.

Imidlertid havde den 26-årige ikke helt forstået budskabet, for kort efter måtte patruljen igen af sted til Stubbekøbingvej, hvor den 26-årige nu gik midt på vejen og var truende og kastede med sten.

Det endte med, at betjentene måtte få ro på ham ved at bruge peberspray, hvorefter han blev anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

/Døgnrapporten/



Denne artikel er set3233gange.