Skal du til Roskilde festival så læs med her: Midt- og Vestsjællands politi giver gode råd

Skal du til Roskilde festival så læs med her: Midt- og Vestsjællands politi giver gode råd

Politi.Foto

Juni er startskuddet for den danske festivalsæson. Med den følger campingliv, makrel i tomat, lidt for meget alkohol og masser af god musik.




Velkommen til Roskilde

Roskilde: Lørdag den 24/06-17 kommer de første gæster til årets Roskilde Festival, og det kan bl.a. give nogle trafikale problemer. Vi vil fortælle om trafikkøer m.v. på Twitter.




Midt- og Vestsjællands Politi har mange års erfaring med sikkerheden på Roskilde Festival. Selvom der er mere end 100.000 mennesker samlet på ét sted i en hel uge – og en del alkoholpåvirkede det meste af tiden – er det faktisk en fredelig periode i Roskilde.

Politiet oplever meget få ballademagere og mange hjælpsomme festivalgæster. Alligevel er der altid nogen, der bliver taget for besiddelse og/eller salg af narkotika, samt forskellige former for vold eller tyveri.

Lommetyverier og tyverier fra folks telte er et af de største problemer på festivalerne.




Midt- og Vestsjællands Politi oplever, at der er folk, der kun tager på festival for at stjæle. Der er også omrejsende kriminelle, der ankommer før, festivalen går i gang. De har ofte ingen billet og sniger sig ind på festivalområdet kun for at lave lommetyverier og telttyverier.

Politiet har stærkt fokus på dem både før og under festivalen.




Politiets fem festivaltips

  1. Undgå at efterlade penge og værdigenstande i teltet. Tyvene er især ude efter tablets, mobiltelefoner og kameraer. Lad det dyre udstyr blive hjemme, hav det på dig, eller lås det inde.
  2. Pas på hinandens ting, og hold øje med naboens telt. Hvis du ser noget mistænkeligt, nogen der ikke hører til, eller nogen der lusker rundt, så underret festivalvagterne eller politiet på 114.
  3. Lad være med at stille drinks, hvor andre kan putte noget i dem. Hold dig fra euforiserende stoffer, og drik alkohol med fornuft. Hvis du selv eller en ven eller veninde alligevel har fået for meget at drikke, så sørg for, at du, han eller hun ikke er alene.
  4. Hvis du er ung, så lav en aftale med din familie inden, du tager på festival om, at du ringer eller sender en SMS hjem med jævne mellemrum, så de ved, at du har det godt.
  5. Skulle der ske noget alvorligt, der involverer mange mennesker, så lad være med at ringe, da telefonnettet kan gå ned. Send i stedet en SMS eller skriv på Facebook eller Twitter: ”Jeg er ok”, så dine pårørende ikke bliver bekymrede.

Hvis uheldet er ude

Hvis du bliver udsat for tyveri eller anden form for mindre kriminalitet, bør du anmelde det via www. politi.dk/midtvestsjaelland eller personligt til politiet på tlf. 114




Er du ude for noget mere alvorligt, som fx igangværende vold eller anden personfarlig kriminalitet, eller ser du noget, som du synes ser mistænkeligt ud, så tilkald politiet ved at ringe 112.

Hvis det er noget, der ikke haster så ring 114, eller tag kontakt til en af festivalvagterne som ved, hvordan de hurtigt får fat i politiet.




Følg politiet på Twitter og appén POLITI

Hvis du skal på Roskilde Festival, kan du følge Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter

Engelske udgave af Pressemeddelelse




Hvis du skal på Roskilde Festival, kan du følge Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter

Du kan også følge politiet på appén POLITI, hvor du dels kan aflevere tips til Midt- og Vestsjællands Politi, læse nyheder og se adressen på nærmeste politistation.

/Pressemeddelelse/




Denne artikel er set1039gange.

Like og del:

Kommentar

Kommentar