Sigøjnerbossen Gemi Levakovic slipper for udvisning

Privat foto.

Privat foto.

Af. Lasse Antonsen.

Det var med tårer i øjnene at Sigøjnerbossen Gemi Levakovic modtog dommen i landsretten i dag, hvor han slap for udvisning, men derimod skal sidde længere tid i fængsel.

Gemi Levakovic var ellers blevet dømt til fængsel og udvisning af Danmark i 12 år, men han ankede dommen på stedet til landsretten, som dog har skærpet fængselsdommen til 1 år og 6 måneders fængsel, men hvor han dog slipper for udvisning.

Episoden han er dømt for, fandt sted den 2 maj i år, hvor han blev anholdt på Motalavej i Korsør, efter politiet var blevet tilkaldt til nogle husspektakler. Her fandt politiet en skarpladt Walther P38 med to magasiner, der hver havde otte skarpe skud.

Samtidig er han er han dømt for trusler på livet.

– I har fem minutter til at finde den – ellers skyder jeg hele familien og knepper jer, skulle han ifølge anklageskriftet blandt andet have råbt af en kvinde fra den anden romafamilie lejligheden på Motalavej, skriver localeyes.dk.

Der var dog ikke enighed blandt de tre juridiske dommere og de tre domsmænd i udvisningsspørgsmålet. Tre stemte for, at han skulle udvises, tre stemte imod. Når der er stemmelighed, er det den afgørelse, der er bedst for den tiltalte, som tæller. Det skriver Ritzau.

De tre, der ikke var enige i udvisningen, lagde vægt på at han ikke har nogen tilknytning til Kroatien, samt det faktum at han har boet i Danmark, siden han var to år gammel og  at han ikke kan tale kroatisk.

Det vigtigste var dog hensynet til hans to mindreårige børn, som han alene har forældremyndigheden over, og som er danske statsborgere. Det vil være imod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention at skille dem fra deres far, blev det slået fast i retten. Det skriver Ritzau.



Denne artikel er set4253gange.