Røveri mod Sunset Boulevard i Korsør

Det var i baglokalet på butikken her på Storebæltsvej i Korsør, at røveriet fandt sted fredag aften. Illustration Google Maps.

Det var i baglokalet på butikken her på Storebæltsvej i Korsør, at røveriet fandt sted fredag aften. Illustration Google Maps.

Af. Lasse Antonsen.

Korsør: Fredag aften blev der begået et røveri mod spisestedet Sunset Boulevard på Storebæltsvej i Korsør.

Røveriet skete kl. 23.33 hvor en maskeret mand kom ind i baglokalet, hvor han truede personalet med en stor kniv, med ordene ”Giv mig pengene og det skal gå stærkt”. Det oplyser vagtchef Søren Østervig fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi til 112news.dk

Gerningsmanden beskrives som:

Dansk og talte med accent.

25 -30 år.

Ca. 180 cm høj.

Almindelig af bygning.

Bar sort jakke, bukser og hue.

Havde tørklæde for munden og næsen.

Under røveriet medbragte han en plasticpose til pengene, og der blev truet med en kniv, med et blad på 10 – 15 cm, som lignede en spejder kniv.

Politiet vil ikke ud med hvor stort udbyttet blev, ligesom de ikke kan oplyse noget om flugt retning, eller eventuelt flugt køretøj.

Da tankstationen ligger ud til Vestmotorvejen, kan billisterne her måske have bemærket noget fredag aften omkring klokken 23.30.

Skulle du have set noget omkring Sunset på Storebæltsvej ved 23.30 tiden fredag aften, så kan Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi kontaktes på tlf. 114.



Denne artikel er set5511gange.