Politiet står stadig uden nogen nye oplysninger om drabet på Emilie Meng: Vi fortsætter det komplekse og tidskrævende efterforskningsarbejde

Politiet står stadig uden nogen nye oplysninger om drabet på Emilie Meng: Vi fortsætter det komplekse og tidskrævende efterforskningsarbejde

Arkiv.Foto Foto. Nicolaj Svensson- 112news.dk

Korsør: Der er helt naturligt og stadig en meget stor interesse for efterforskningen af drabet på den 17-årige Emilie Meng fra Korsør, som blev fundet juleaftensdag 2016 – ca. et halvt år efter hun forsvandt.

– Vi kan i den forbindelse fortælle, at vi er i færd med systematisk og grundigt at gennemgå og efterforske det omfattede materiale, der er kommet ind som resultat af politiets seneste efterlysninger hen over sommeren. Det har desværre endnu ikke givet et gennembrud i efterforskningen, men vi fortsætter det komplekse og tidskrævende efterforskningsarbejde, siger politiinspektør Kim Kliver.




Da sagen i forvejen er meget eksponeret og set i lyset af, at Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ikke har nye konkrete oplysninger eller efterforskninger, vil der ikke komme anden statusmelding end denne meddelelse.

Ej heller vil der blive givet interviews i denne anledning.




Når der kommer væsentligt nyt i efterforskningen vil Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi selvfølgelig melde ud.

/Pressemeddelelse/




Denne artikel er set5344gange.

Like og del:

Kommentar

Kommentar