Politiet søger vidner: Røveri mod forretning i Skælskør

Arkiv foto. Casper Ottenfeldt Pedersen.

Arkiv foto. Casper Ottenfeldt Pedersen.

Skælskør: En mand har mandag aften begået røveri mod en forretning i Skælskør, efter han kort forinden havde forsøgt at begå røveri mod en person på Stationsvej.

Det skriver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.




Manden kom klokken 20.02 maskeret ind i en forretning på Algade i Skælskør, hvor han bevæbnet med en pistol, truede sig til et mindre pengebeløb, hvorefter han forsvandt fra stedet i ukendt retning.

Kort forinden havde manden forsøgt at begå røveri mod en person på Stationsvej, men dette var altså mislykkes, hvorfor manden så valgte at begå røveri mod en forretning i stedet.




Gerningsmanden beskrives som:

Mand 20-22 år.

Ca. 170 cm høj.

Meget spinkel af bygning.

Talte dårligt dansk.

Under røveriet var han iklædt sorte bukser, sort jakke, hvide sko, og var maskeret med en mørk elefanthue og medbragte en sort pistol.

Politiet hører gerne fra borgere, der skulle have set noget i Algade og på Stationsvej i Skælskør mellem kl. 1930 og 2000. Politiet kan kontaktes på tlf. 114.

/112news/




Denne artikel er set8904gange.